Om Netværket
Et netværk på tværs af Nordatlanten med fokus på fremtidens vækst og virksomheder
Vi er et netværk af virksomheder med fokus på Arktis og den nordatlantiske region. Vores netværk består af omkring 35 medlemsvirksomheder i Grønland, Danmark, Færøerne og Norge, herunder virksomheder som Royal Greenland, Aarhus Havn, INI A/S, Norwegian Hydrogen, Sikuki og lignende.
Vi har tre primære aktivitetstyper som annonceres via LinkedIn:
- Netværksmøder: Her mødes netværkets medlemmer fysisk eller online, hører om relevante emner og netværker med andre virksomheder..
- Summit: To årlige konferencer, hvor store temaer tages op af eksperter og medlemmerne mødes.
- Delegationsrejser: Her rejser medlemmerne sammen til en relevant kontekst og kan sparke døre ind, som enkeltvirksomheder kan have svært ved.
- Se netværkets aktivitetskalender her. (TRYK HER).
Bemærk at kalenderen bliver løbende opdateret
Som medlem af Arctic Business Network får man adgang til en række fordele, som kan hjælpe dig med at udvikle din virksomhed og skabe nye forretningsmuligheder.
Her er nogle af de fordele, man kan forvente at få som medlem af Arctic Business Network:
- Adgang til eksklusive netværksmøder og konferencer, hvor medlemmerne kan møde andre virksomheder og dele viden og erfaringer.
- Rådgivning om det arktiske marked.
- Kontaktformidling til andre medlemmer og venner af netværket.
- Mulighed for at deltage i delegationsrejser, hvor medlemmerne kan møde potentielle kunder og samarbejdspartnere og få indsigt i lokale forhold og kulturer.
- Adgang til den nyeste viden om erhvervsliv i Arktis og den nordatlantiske region, herunder information om politiske og økonomiske forhold, nye vækstbrancher og samtidens trends.
- Mulighed for at samarbejde med andre virksomheder om projekter og initiativer, der kan skabe vækst og udvikling for jer i Arktis og den nordatlantiske region.
Vores netværk er en unik mulighed for at styrke virksomheders arktiske kompetencer ved at dele den nyeste viden og blive inspireret til nye forretningsideer i det arktiske område. Vi har et særligt fokus på Grønland, og en stor andel af vores medlemsvirksomheder har et mangeårigt engagement i det grønlandske samfund. Andre medlemmer er virksomheder, som har Arktis og/eller den nordatlantiske region som en del af deres strategiske planer.
Fælles for vores medlemsvirksomheder er, at de ønsker at være en del af et forum, hvor der løbende informeres om seneste trends og begivenheder fra hele den arktiske regions erhvervsliv, og hvor netværksmøder giver nye muligheder for at etablere og vedligeholde forretningsforbindelser.
Vi er åbne for alle, der vil være med i den proces. Vi har noget at byde på til alle virksomheder, der kan og vil bidrage til arktisk vækst. De fleste medlemmer i Arctic Business Network har hovedkontor og afdelinger i Danmark og Grønland, og netværket stiller ikke geografiske krav for medlemskab.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil være en del af et netværk, der er stærkt funderet og aktivt i de arktiske samfund i Nordatlanten med det ene mål for øje at skabe udvikling og vækst. Vi ser frem til at høre fra dig!
